Freytagkurven

Min skriveuge #43

Et indblik i mit skriveliv uge for uge.

Jeg elsker at finde på ideer. De er ikke allesammen gode og kun en brøkdel af dem bliver ført ud i livet men det tidsrum hvor ideen dukker op og jeg udfolder den på papiret er ofte den bedste del af min skrivedag.

Det betyder at jeg skal holde fokus på alt det andet ved skrivelivet jeg  også elsker – selve skrivningen, at læse og at gå på opdagelse. (Når jeg gør det får jeg sædvanligvis også flere ideer).

Derfor er “Min skriveuge” delt op i tre afsnit.

  • Jeg skriver . . .
  • Jeg læser . . .
  • Jeg glæder mig til . . .

Jeg skriver . . .

Mit skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Første udkast til “Klokkeslagsfesten” læner sig op af Freytagkurven.

Frit efter Freytagkurven har jeg fokuseret på at skrive de scener ned hvor man møder personerne for første gang i deres vante gænge.

Freytagkurven

På engelsk kalder de den pyramiden i stedet for en kurve. Spidsen er historiens klimaks. Op til spidsen er der en stigning og derefter et fald. Jeg er ved indhakket før den stejle stigning. Inden det hele går løs skal personerne lige på plads og der skal ske et eller andet der sætter det hele i spil for den enkelte person.

Jeg synes denne opbygning er god hvis der er mange personer at holde styr på.  For “Klokkeslagsfesten” er det her i starten ni personer.

Jeg læser . . .

Roman: Biernes historie af Maja Lunde

Biernes historie af Maja Lunde
Bogomslaget er så smukt og det er en lækker bog at sidde med.
Jeg bliver først færdig med den senere i dag så den endelige vurdering dukker op på Stifinderstunds Instagram side en af dagene.

Ind til videre nyder jeg de tre forskellige hovedpersoner i billedrige omgivelser med indre dialoger der gentagende gange drukner deres glæder i et overmål af bekymringer.

Jeg glæder mig til . . .

Koncert og gudstjeneste: Allehelgen på Langeland med Me and Maria

Allehelgen på Langeland med Me and Maria koncert

Der er plads til sorgen og savnet i skrivningen. En af de gode ting ved det er at alle minderne også dukker frem på papiret og dem jeg har mistet er igen lidt tættere på. Det samme kan musikken og kirkerummet.

Hvordan ser din skriveuge ud?

Hvad læser du for tiden?
Hvad skriver du på for tiden?
Hvad glæder du dig til?

Del i en kommentar her på bloggen

eller

På Instagram   ved hjælp af      #minskriveuge        #minskriveuge/43

instagram
Se instagram profil

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s