Tag et skrivemærke

Skrivemærke: Find/skrivested

Hent PDF der indeholder skrivemærket “Find/ skrivested”. Print ud og kom i gang med at skrive.

Hent PDF

Tag et skrivemærke

Find/ skrivested

Jeg starter med at udse mig dagens siddeplads. I dag er det her:

Skrivested før og efter - før
Lille forbedring

Egentlig skal der lægges nyt gulv, males og hænges gardiner op. For det første har jeg ikke tid til det i dag og for det andet ville det betyde at jeg ikke fik skrevet. I stedet for at vente på at alt er perfekt finder jeg på en lille forbedring der kan lade sig gøre og som giver mig lyst, inspiration eller ro til at sidde og skrive her i dag.

Kurven står i vejen så den fjerner jeg men så er der for tomt. Egentlig havde jeg først tænkt på at bytte den ud med et stearinlys men hvis jeg nu hænger noget op på væggen så dækker det for den umalede væg og binder måske stedet lidt mere sammen (når jeg hænger noget op er det to minutter med et søm og uden vaterpas – der skal jo alligevel males).

Dagens skrivested

Egentlig skulle jeg holde mig til én forbedring men med skrivemærker er der er altid plads til kunstnerisk frihed og der er en tilbagevendende ting jeg er træt af. Alle husets stole er hårde at sidde på.
Jeg har afholdt mig fra at anskaffe en siddepude for de minder mig om de der forskrækkelige skråpuder man havde i skolen og når jeg forsøger mig med stolehynder bliver de alt for hurtigt beskidte af kattepoter og kattehår. Men jeg tror jeg vil se om jeg ikke kan finde på noget.

Med en transportabel skrivepude kan jeg altid flytte mit skrivested fra sted til sted.

En ting der taler til skriveglæden

Pigen der samler æbler bringer mig glæde og lyst til at skrive

Æblepigen har jeg fået af min mormor og figuren minder mig om min mor. Den minder mig også om “Rødhætte og ulven” og om at samle og plukke æbler. For mig står hun for kærlighed, historier og at plukke ord. Altsammen noget jeg forbinder med skriveglæde også selvom figuren som sådan ikke har noget at gøre med det at skrive.

I dag sætter jeg hende til højbords.

Indtager skrivestedet ved at skrive

Jeg har haft borde og kroge dedikeret til min skrivepraksis og alligevel er de mindeværdige skrivestunder ofte opstået andre steder i hjemmet. Da jeg boede i lejlighed var der på forhånd installeret et skrivearrangement med skrivebordsplads med underskabe og reoler hængende oven over. Jeg elskede det men den bedste skrivestund indtraf alligevel ude ved køkkenbordet med den bløde mørkeblå dug, et sterinlys og mini tv’et kørende i baggrunden.

Det gør ikke så meget for et skrivested er hvor der bliver skrevet

I morgen vil jeg gå på jagt efter en pude. Nu vil jeg glæde mig til den ti minutters skrivestund i aften.

Jeg skal skrive en kort dialog hvor en ny skurk optræder for første gang. Ellers kan jeg udfylde det skriveark som jeg har delt her, hvis jeg vil drømme mig andre steder hen på verdenskortet eller hvis jeg tror stolen er blødere på den anden side af bordet.
God skrivelyst

Hent skrivemærke

Hvis du har lyst til at dele

Hvilken ting taler til din skriveglæde? Del i kommentar

eller

Del et billede på instagram hvor du er i gang med at tage skrivemærket FInd/ skrivested.

Brug #skrivemærke (evt. @ stifinderstund)

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s