Jeg skriver/min skriveuge #45 NAnowrimo

Min skriveuge #45

Et indblik i mit skriveliv uge for uge

 Jeg skriver

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Nanowrimo er et gennemført kald til at få skrevet en hel bog på en måned.

Jeg er kommet skævt fra start i år og derfor har jeg lavet det her skriveark så jeg kan se hvad der skal til hvis jeg skal gennemføre i år. Det er ikke fordi jeg ikke får skrevet og jeg holder mere eller mindre min egen skriveplan men en bog på en måned kræver et lidt andet fokus. Her det eneste fokus nemlig antallet af ord pr. dag så man kan komme i mål med 50.000 ord på en måned.

Jeg er kommet bagud med Nanowrimo - håber det her skriveark kan hjælpe mig i mål

Hent PDF

Jeg starter i morgen og går efter en hel Nanowrimo på 17 dage. Det vil sige 2941 ord om dagen. Det er det jeg skriver på en virkelig god dag normalt bliver det kun til halvdelen og hvis det sidste bliver tilfældet så snupper jeg den halve Nanowrimo i anden kolonne. Det kan også være jeg snyder og divider det jeg allerede har skrevet og krydser hele den første række af. Uanset hvad så hjælper Nanowrimo med at prioritere at skrive og det vigtigste er at få skrevet.

Det vigtigste er at få skrevet.

I starten af ugen fandt jeg en tidligere tekstbid fra Klokkeslagsfesten hvor der dukker en ræv op nu skal jeg bare finde ud af hvilken rolle den skal spille så det starter næste uge med. Det er den kvindelige forsker, som jeg stadig mangler et navn til, der finder nye forskningsresultater på en ret utraditionel måde. Så hende har jeg tilbragt ugens skrivetid med.

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten - Fandt en tidligere tekstbid hvor der dukker en ræv op nu skal jeg bare finde ud af hvilken rolle den skal spille

Jeg læser

Forhåbentligt snart noget mere Anton Tjekhov

Min læseuge er ikke gået som planlagt. Jeg har ikke læst en eneste bog til gengæld har de sidste par dage handlet om bøger og læselyst.

Lørdag tog jeg på Bogforum. Jeg havde glædet mig til at lytte til Linn Ullmann men kom for sent til begge hendes interviews. I stedet nød jeg at høre Majbritte Ulrikkeholm synge “Amazing Grace” og før det lappede jeg betragtninger fra Josefine Klougart om skriveprocessen i mig. Og så er der alle bøgerne. Jeg skrev en alenlang ønskeliste  ned og så var jeg så heldig at finde en af mine ynglingsbøger “Pindsvinets elegance” af Muriel Barbery på tilbud.

I dag ville jeg hente inspiration fra en af mine bøger på skrivehylden “Reading Like a Writer” af Francine Prose. (At læse som en forfatter) Sidste søndag i “Min skriveuge #44” skrev jeg om Anton Tjekhovs “Tre år” og i dag da jeg slog op på indholdsfortegnelsen i bogen af Francine Prose hed kapitel ti: ” Learning from Chekhov” (lær af Tjekhov). Jeg genlæste kapitlet og det er en skøn gengivelse af hvordan hun gang på gang må revurdere sin undervisning i kreativ skrivning efter at have læst Tjekhov. Desuden hjælper hans noveller hende igennem de daglige triste busture i en verden der er spændt hårdt for.

Jeg glæder mig til . . .

Skriveretreat i mit barndomshjem

Jeg har længe ønsket mig at tage på skriveretreat og planlægger helt sikkert at 2017 skal indeholde en uge hvor jeg rejser væk med pen og papir. På lørdag tager jeg mig i stedet en miniretreat dag i mit barndomshjem hvor der er brændeovn, stilhed og udsigt udover markerne.

Skriveretreat i mit barndomshjem

Måske jeg endda når at indhente antallet af ord til Nanowrimo og ellers går det nok.

 

One Comment

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s