Mit skriveprojekt Klokkeslagsfesten i Scrivener

Min skriveuge #46

Jeg skriver . . .

Skriveprojekt Klokkeslagsfesten:

Sidste uge hyggede jeg mig med at lave et skriveark til udfordringen Nanowrimo. Denne her uge opdagede jeg så, at jeg i skriveprogrammet Scrivener ret nemt kan indtaste antal ord, skrivedage og deadline og så få regnet ud, hvor mange ord jeg skal skrive om dagen.

Fremgangsmåde: Vælg Project i menulinje og derefter Show project targets.

Jeg har brugt det på to måder.

  • Jeg er ca. 10.000 ord bagud med mit 1. udkast til “Klokkeslagsfesten”. Jeg har følt at jeg hver dag skal indhente de 10.000 ord og nå dagens 1000 ord. Det betyder at jeg bare bliver overvældet og kommer endnu mere bagud.                                                             I dag brugte jeg i stedet Scrivener funktionen og nåede frem til at hvis jeg hver søndag resten af året skriver 1666 ord så indhenter jeg det det forsømte. De andre af ugens dage holder jeg mig til de 1000 ord. Det virker lige pludselig meget mere overkommeligt.

Udregn hvor mange ord du skal skrive per dag på dit skriveprojekt med Scrivener

Dit skriveprojekts deadline og dage til at skrive i skriveprogrammet Scrivener

  • Det der virker mindre overkommeligt er at nå i mål med Nanowrimo. Jeg mangler 37.000 ord. Det betyder at jeg skal skrive 3363 ord om dagen i stedet for de 1000 som jeg er vant til. Det må helst ikke gøre at jeg går i baglås. I stedet vil jeg se hvor mange dage i resten af november, at jeg kan ramme 3363. Alt over en dag er en succes.

Brug Scrivener til at udregne ordantal i Nanowrimo

Jeg læser . . .

Jeg læser: Wolf Hall

Jeg har på fornemmelsen at Wolf Hall er bedre på originalsproget men jeg har ikke læst den færdig endnu så det kan vise sig at den vurdering bliver gjort til skamme.

Jeg vil helst sidde med en trykt bog men i denne her uge har det været helt perfekt at jeg med en lidt længere bog har kunne skifte over til historien på lydbog ( Mofibo). På den måde kan jeg blive i fortællingens univers når jeg foretager mig noget så spændende som at vaske op. Og jeg kan nå at blive færdig med en anden god bog til på søndag.

Det kan også være at jeg ender med at bruge al min læsetid på app’en Litsy. Kan sagtens se for mig at jeg bruger en masse tid på at tilføje bøger jeg har læst, taste bøger ind jeg har på reolen, og udvælge endnu flere bøger jeg gerne vil læse.

Min nye profil på Litsy

Måske vil jeg fremover skrive fyldigere boganmeldelser af skriveugens bøger på “Litsy” under brugernavnet Stifinderstund. Indtil da vil jeg blot nyde at der er en masse andre bogglade læsere der deler deres anmeldelser, blurbs og citater.

Jeg glæder mig til . . .

Film: “Fantastiske skabninger og hvor de findes”

Tænk stadig at have Harry potter bøgerne til gode. Heldigvis er der snart gået så lang tid at jeg kan genlæse dem. Inden da er den nyeste film i J.K Rowlings magiske univers “Fantastiske skabninger og hvor de findes” helt sikkert på programmet. Jeg så forfilm til den forrige uge og det var ligesom at blive inviteret op til leg.

Nu skal jeg bare vælge en dag til biografen men det bliver ikke søndag for der skal jeg skrive.

Del gerne dit brugernavn i kommentar feltet hvis du bruger Litsy.

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s