Bog som adventsgave i gaveposer

Min skriveuge #47

Jeg skriver . . .

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

I denne her uge har jeg fortsat skrevet i skriveprogrammet Scrivener men er også vendt tilbage til at skrive nogle af de nye scener i hånden.

Desuden kom jeg i tanke om et skriveprogram som jeg var rigtig glad for på den gamle bærbare. Det hedder OmmWriter og jeg har lige hentet det ned igen.

Skriveprogrammet OmmWriter

Det passer når de skriver at man opnår den bedste oplevelse med høretelefonerne sat i. Lyden af tasterne blandet med den meditative musik lokker ordene frem fra underbevidstheden.

Nogle af mine yndlingsscener i Klokkeslagsfesten er skrevet i OmmWriter. Jeg er vanemenneske og bruger altid vinterbilledet og sang 1 men der er valgmuligheder. Bagefter kopierer jeg teksten over i Scrivener.

Jeg læser . . .

Bøger fra adventskalender

Jeg så den bedste idé til en pakkekalender på nettet i sidste uge. De pakkede en julehistorie ind til hver af julens dage som så blev pakket op og læst om aftenen.

Det fik mig til at tænke på H.C Andersens eventyr “Grantræet” og ” Den lille pige med svovlstikkerne” SNØFT. Dem tror jeg snart jeg vil genlæse. Min mormor har samlet på bøgerne “I julelampens skær” så længe jeg kan huske, men jeg har aldrig læst nogle af dem. Næste gang jeg er hjemme hos hende tror jeg at jeg vil snige mig til en julehistorie.

I stedet for at pakke julehistorier ind så har jeg med lukkede øjne plukket fire bøger fra reolen med ulæste bøger og lagt dem i gaveposer. Det er ligesom at være barn igen og have lyst til at snigkigge i pakkerne.

Bog som adventsgave i gaveposer

Næste søndag deler jeg hvad der var i pakken i dag.

Jeg glæder mig til . . .

1. december

Heldigvis er adventstiden begyndt så jeg har lys i hver en krog af stuen. Et stearinlys hjælper mig på samme måde som den meditative musik i OmmWriter med at holde skrivefokus. Der bliver plads til langsommeligheden og det kommer der flere ord ud af.

På torsdag glæder jeg mig til at dele den skrive julekalender jeg har tænkt mig at få ud af det jeg har samlet her på billedet.

kort

Glædelig advent.

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s