En plan til kreativ skrivning med farvekoder

Skriv kreativt og enkelt med en skriveplan + et Scrivener fif

Skrivetid og overblik

At blive båret oppe af det vævede sengetæppe og have en pude i ryggen og så se hvilke sætninger der melder sig, imens den samme lyd går igen af taster og svag musik, er sådan jeg skriver bedst.  Måske har jeg en person eller scene i tankerne men ellers skriver jeg bare hvad der melder sig. Det betyder nu at jeg har en masse løsrevne tekstbidder hist og pist i mine skriveprogrammer. Og jeg har helt sikkert også nogle scener gemt som jeg har glemt.

I bogen “Art of characters” af David Corbett fandt jeg en måde der hjælper mig til at bevare overblikket samtidig med at jeg øver mig i at skrive. Han skriver om hvilke tilgangsvinkler vi som forfattere har til rådighed og nævner fire punkter. De ramte mig fordi det var så genkendeligt og jeg har oversat dem til det følgende.

Forfatterens 4 tilgangsvinkler:

  • research
  • forestillingsevne
  • indlevelsesevne
  • levet liv

Jeg vil gerne øve mig i alle fire på en måde der er realistisk og derfor har jeg lavet denne oversigt der gør at jeg på en måned kommer igennem dem alle fire.

fire uger med kreativ skrivning - research, fantasi, empati, levet liv

Mine kladdehæfter er som oftest enten fyldt med research eller med ord der forsøger at få styr på følelser. Dokumenterne i diverse skriveprogrammer indeholder sætninger fra fantasien og mine minder. De forskellige tekststykker  kan sagtens leve uafhængigt af hinanden men jeg vil gerne se hvad der sker hvis jeg kæder dem mere sammen.

Skriveplanen nedenunder er et forsøg på dette. På den måde kan jeg f.eks bygge en karakter op i min historie ved samtidig i løbet af måneden at lytte indad.

skriv - om viljestyrke og om det karakteren vil og ikke vil

Når jeg følger min plan om  at dyrke de fire områder over et stykke tid så bevæger jeg mig både frem mod at blive en bedre forfatter og jeg gør det ved at skrive.

Prøv de fire tilgangsvinkler i praksis

Anvend de fire tilgange (research, indlevelse, fantasi, minde) og skriv i 10 min om biler.

  • Liste over bilmærker
  • Beskriv en der er køresyg
  • Din hovedperson er på vej et sted hen med hvilken fart bevæger han/hun sig – der indtræffer noget der ændre farten – hvad?
  • Brainstorm en liste over minder med biler

 | Hvilken af de fire tilgangsvinkler bruger du mest når du skriver? Hjælper det din skrivning at lege med de andre tilgange ? Del rigtig gerne i kommentarfeltet 🙂

Du kan også hente PDF og udfylde din egen skriveplan.

God skrivelyst

Udfyld din egen plan over det du gerne vil skrive



Scrivener brug

Scrivener har rigtig mange gode værktøjer. Et af dem er at man kan sætte mærkater (labels) på sine tekststykker hvilket gør det nemmere at søge efter dem senere. Søgefeltet giver mulighed for at søge udfra forskellige specifikationer men jeg kan godt lide at arbejde med mærkaterne (labels) fordi det giver mulighed for at farvekode.

På den måde kan jeg også opnå bedre styr på fremtidige tekstbidder.

Scrivener | Ved at bruge samme farvekode som i min skriveplan kan jeg holde styr på de tekstbidder jeg har skrevet med udgangspunkt i de fire tilgangsvinkler.

Brug farvekoder i Scrivener - labels

Efter at have fulgt min skriveplan i et stykke tid kan jeg i søgefeltet skrive navnet på et af mærkaterne f.eks forestillingsevne og få et samlet overblik over teksterne. Derfra kan jeg arbejde videre med en af tekstbidderne og når jeg er tilfreds kan jeg ændre mærkatet (label) til f.eks kapitel. Mærkaterne er især en god måde at have let adgang til ens research.

Uanset hvor og hvordan dine ord bedst finder vej så håber jeg at der bliver lagt en masse gode skriveplaner der munder ud i kreativ og enkel skrivetid.

Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s