Jeg var lige ved at ændre overskriften, for synes jeg har været på flugt fra lyde disse dage. Grunden til at jeg har valgt at holde fast i den er, at jeg fik en mail fra Spotify der mindede mig om, hvor meget musik betyder for mig når jeg skriver. Desuden var der to sangerinder der rørte mig dybt i løbet af ugen.
Bogklub og musikklub
Jeg fik en oversigt fra mit Spotify abonnement over mit musikår. Der var nogle højdepunkter på listerne men der var også meget, der fik mig til at tænke, er det virkelig det jeg lytter til.
Det gav mig lyst til at dyrke mine musiklister lidt mere.
Jeg er vant til lister med udfordringer til hvilke bøger der kan læses igennem et år og derfor tænkte jeg, at jeg vil opstille min egen afkrydsningsliste for musik jeg gerne vil udforske og lytte til i 2017.
Måske kunne man endda oprette en musikklub der fungere ligesom en læseklub og bogklub, med et nyt album hver måned.
To stærke sangerinder
De to kvinder der fremkaldte mine tårer igennem deres ord var-
Patti Smith med et undskyld
og Madonna med et tak
Patti Smith optrådte til Nobel uddelingen med Bob Dylans “A Hard Rain’s A-Gonna Fall”
Hendes optræden rørte mig fordi hun ikke gemmer sig eller krymper sig da stemmen svigter. Hun siger bare undskyld, vedkender sig sin nervøsitet og løfter sangen op igen. Du kan se her hvordan et cover nummer kan være stor kunst.
En anden sangerinde der har fremdyrket at kunne stå i sin sårbarhed og styrke er Madonna og det gjorde hun i en tale hun fremførte i denne her uge. Den handler om at turde. Talen og hendes tak kan du ser her – Madonnas tale
Den første hele CD jeg hørte med Madonna var hendes “Something to Remember” og min yndlingssang var “This Used to be my Playground “.
Jeg kan huske at sidde og tegne imens jeg lyttede til den CD. Et par år efter kom Evita filmen ud og jeg tegnede Madonna som Evita i en tango. Jeg har ikke tegnet i over ti år og det plejede at være min legeplads.
Måske er Madonna endda den der viste mig, hvad der dengang forvirrede mig men i dag står så sandt for mig, at sårbarhed og styrke hænger uløseligt sammen.
Patti Smith stiftede jeg først bekendtskab med som voksen da hendes bog “Just Kids” udkom. Jeg lånte den på biblioteket og begyndte at læse den på en café. Der var en forlæsning der ventede men jeg blev og læste bogen færdig . Min fascination blev ikke mindre da jeg var så heldig at opleve hende på Louisiana Litteratur festival hvor både hendes ord og koncert gjorde det til en magisk aften.
“Hvor har du været, hvad har du set, hvad hørte du, hvad mødte dig, hvem mødte du og hvad vil du gøre nu”? spørger Bob Dylan i sangen.
Svarene kan være det der får os til at lytte til hinanden.
Jeg er i hvert fald glad for at jeg lyttede til Madonna og Patti Smith.
Musik og minder
Tegningen af Madonna er næsten tyve år gammel. Blyantstreger der er så lette at viske ud holder sig stadig godt på papiret. Det at have haft det igennem sanserne og hænderne gør det lettere at huske. Måske også derfor at musik er så godt et middel til at få os til at huske.
Ligesom jeg kan huske at en bestemt tegning hører til en bestemt sang så har jeg det også sådan med læseoplevelser. For eksempel er “Det onde” af Stephen King knyttet sammen med Danser med drenge.
Det samme kan gøre sig gældende for en skriveøvelse eller et skriveprojekt. Da jeg skrev min første historie “Giv hvalen vinger” havde jeg lavet en playliste som spillede hver morgen jeg satte mig ved skrivebordet. På den måde vidste min krop hurtigt at det var skrivetid og min hjerne blev vant til med det samme at fremkalde den scene jeg var i gang med når musikken startede.
Når jeg går i gang med 2. udkastet af Klokkeslagsfesten vil jeg lave en spilleliste der passer til den del af skriveprojektet. Udarbejdelsen af den playliste er på min afkrydsningsliste for mit musikår 2017
Hvilken musik skriver du bedst til?
