Skriveplan til seks skrivegange

Print selv sommerkalender for august 2017

Nu hvor sommervejret byder på regn i stedet for sol så er det bedste ved august at butikkerne på grund af skolestart bugner med nye skriveartikler.

Jeg skriver for det meste i mit Moleskine hæfte men Søstrene Grenes har så mange fine og billige kladdehæfter på dette her tidspunkt af året at jeg plejer at købe en stak af dem også.

Jeg anskaffer også gerne en ny studiekalender men det springer jeg over i år. I stedet fortsætter jeg med at sætte en kalender sammen selv. Så er der også råd til et ekstra kladdehæfte eller to. Jeg har sammensat august med henblik på at den skal hjælpe mig i min skrivepraksis.

Jeg deler den gerne og har stræbt efter at gøre den printer venlig

 

Kalender for august - skriv dag for dag
DOWNLOAD

Sommerkalender indhold

Månedskalender

Ugekalender: 31, 32, 33, 34

Dag for dag: “Jeg glæder mig til . . . “

Skriveplan til seks skrivegange

 

 

 

En skriveplan for august

Skriveplanen med plads til seks skrivegange vil jeg allerhelst printe ud fire gange for det betyder at jeg får skrevet næsten hver dag i hele august. Fire sider med seks skrivedage passer også til hvis jeg er i planlægningshumør og derfor laver en skitse over hvor meget og hvad jeg gerne vil have skrevet over hele måneden.

Faren ved den fremgangsmåder er dog at jeg bruger en masse tid på at planlægge i stedet for at få skrevet derfor starter jeg med kun at printe en side og ser hvor lang tid jeg er om at afvikle seks skrivegange. Det sidste hjælper mig også til næste gang jeg sammensætter en skriveplan.

Skriveplan for august

Et eksempel på hvordan min skriveplan ser ud for de næste seks skrivegange.

i dag skriver jeg

Et incitament til at skrive hver dag i denne her uge (udover selve glæden ved skrivegerningen selvfølgelig) er at nå at finde en smuk notesbog inden de bliver udsolgt i butikkerne. Ville elske at fejre en endt skriveuge med et nyt kladdehæfte der indbyder til endnu flere skrivestunder.

Håber august bliver fyldt med glade sommerminder og giver plads til det skrevne ord. Kalenderen er i hvert fald klar til at blive fyldt ud med planer og drømme.

DOWNLOAD

Kalender for august - skriv dag for dag

Min skriveuge 1

Ugekalender og månedskalender for januar PDF

Godt i gang med året

Godt nytår

Hold da op det var så lige julen, nytåret og uge et af 2017.

Jeg har brugt første uge på at prøve at få lidt overblik over bloggen og mine skriveprojekter. Jeg kan ikke sige at det helt er lykkedes endnu. Ikke desto mindre glæder jeg mig til at fortsætte med at samle flere ledetråde her på siderne. Ledetråde der peger i retningen af begejstringen, friheden og glæden ved at skrive.

De sidste par år er jeg blevet betydeligt bedre til at planlægge men det er også gået en lille smule udover det, der helst skulle komme forud for al planlægningen nemlig drømmene. Det håber jeg at skrive mere om i næste uge.

I ugen der kommer vil jeg prøve at fylde kalenderen med små skridt der danser mod skrivedrømmen og fortsætte med at udrede de mange planer, ideer, opgaver, drømme, ord og sider der har samlet sig på mit skrivebord i denne her uge.

Hvis du også har brug for lidt overblik så kan ugekalenderen og månedskalenderen hver i sær hentes som PDF her:

Januar og Uge 2

 

Jeg skriver . . .

Skriveprojekt – Klokkeslagsfesten og et nyt projekt

Har taget fat på 2. udkastet af Klokkeslagsfesten. Lige nu tager jeg manuskriptet fra en ende af. Jeg har finpudset scenen hvor skurken første gang optræder og fået placeret hans baggrundshistorie et bedre sted i fortællingen.  Derefter bevægede jeg mig videre til Samlingsstaden og fik koblet to personer sammen i et hændelsesforløb der hænger bedre sammen. Jeg havde håbet på at skrive en hel ny scene men det skete ikke rigtigt.

Til gengæld fik jeg skrevet en masse ned til et nyt skriveprojekt der har luret længe. Både ideer og tekstbidder. Det vil jeg dele mere om på torsdag.

Jeg har lavet en lille collage der er forbundet med nogle af de kvinder der optræder i Klokkeslagsfesten. Næste uge skal bruges på at skrive 2. udkastet af scenerne med hende der hedder Arga.

Collage til mit skriveprojekt Klokkeslagsfesten

Jeg læser . . .

Stillidsen af Donna Tartt

Gik i stå første gang jeg prøvede at læse den og så har den stået over et år i reolen.
Grunden til at jeg havde mod på at tage den op igen er, at jeg blev ved med at høre godt om den. Det talte også virkelig godt for bogen, at jeg ikke behøvede at genlæse de læste sider for jeg kunne stadig huske historien og kunne genkalde mig billeder fra fortællingen – selv så lang tid efter.

Stillidsen af Donna Tartt er en virkelig god bog

Jeg kunne nok godt have nået at læse den færdig hvis det ikke var fordi jeg lige var faldet over den nye sæson af Modern Family på Netflix. Efter at have grinet til et par nye episoder hver aften så jeg dette her citat på behappy

“Laughter is an instant vacation” Milton Berle

Har overvejet at tilføje en overskrift til “Min skriveuge” der kan dække tv-serier og film fordi jeg er storforbruger af streaming tjenester.

Stillidsen indeholder heldigvis også en masse inspiration. Blandt andet blev jeg mindet om at jeg endnu ikke har læst “Walden” af Henry David Thoreau så den er kommet på læselisten for 2017.

Så forhåbentlig kommer 2017 til at indeholde en masse læsepauser og latterpauser.

Ugens oplevelse . . .

København hovedbibliotek – Den røde sofa: Siri Nordborg Møller

Jeg har nydt juleferien men helligdagene betyder også at jeg ikke kommer så meget til København. Derfor glæder jeg mig til på torsdag at besøge hovedbiblioteket og for første gang opleve deres arrangement Den røde sofa og denne gang høre om finsk litteratur som jeg ved meget lidt om.

Glæder mig til at alle de nye læseoplevelser og skriveeventyr der venter i 2017.

Del gerne hvilke læseoplevelser og skriveeventyr du ser frem til i 2017.

Skrivebord - skrive ved lampens varme skær

Bogen der fik mig i gang med at skrive

Hent PDF
Skriv af Julia Cameron

Første gang jeg fik en fast skrivepraksis var efter at have læst bogen “Kreativitet” af Julia Cameron.

Jeg var i starten af tyverne og det var så småt gået op for mig at jeg kunne drømme om at blive forfatter eller i hvert fald at jeg kunne begynde at skrive.

Som barn og ung faldt det mig aldrig ind. Jeg elskede at læse, og slæbte bøger med hjem fra biblioteket. Jeg var god til at skrive stile og som svar på hvad jeg ville være som voksen var standard svaret journalist. Men det slog mig aldrig at man kunne blive forfatter.

Jeg lånte Julia Camerons bøger en del gange på biblioteket uden at gennemføre det 12 uger lange kursus i bogen “Kreativitet” men jeg blev ved med at låne den med hjem. Da min første underviser i kreativ skrivning så også anbefalede den tog jeg endelig fat på kurset der strækker sig over 12 uger.

De vigtigste redskaber i bogen og hendes senere bøger om kreativitet er

  1. Morgensider

  2. Ugens oplevelse

  3. En gåtur

Skriv morgensider

Morgensider er det tætteste jeg er kommet på skrevne magiske besværgelser. Det er 3 A4 sider der skrives hver morgen. De skrives hurtigt, skal ikke læses igen, er et frirum til at vælte alt ned på papiret. og næste dag gør du det samme. Der melder sig spørgsmål svar gentagelser drømme beklagelser glæder planer indkøbslister udregninger forskellige skrifttyper og pludselige indskydelser kedsomhed. det veksler mellem at virke uundværlige og overflødige. Det er noget af det magiske at lige meget hvordan du har det den mprgen så virker de. Jeg bruger gerne 20 min på mine morgensider men de er hurtig hentet ind fordi de giver mig overblik over resten af dagen.

Bogen er fyldt med brugbare og kreative øvelser. Mange af dem bruger jeg jævnligt selvom der er gået mere end ti år siden jeg første gang tog kurset.

En tryg start på en skrivepraksis

Jeg er ikke god til at tænke lang tid ud i fremtiden så derfor tager jeg helst et kvartal af gangen fremfor et helt år når jeg planlægger. Jeg vil tage Julia Camerons kreativitet kursus igen når det nye år starter. 12 uger med start i uge 1. Første kapitel hedder “At føle tryghed igen”.

Indtil da vil jeg holde fast i mine morgensider over juledagene så jeg får mig selv godt med ud af det gamle år og ind i det nye.

kreativitet

Morgensiderne kan skrives på løsark, i kladdehæfter eller ind imellem de andre skriblerier i skrivehæftet. Julia Cameron er stærk fortaler for at de skal skrives om morgenen. Jeg har skrevet dem på alle tider af døgnet og synes det er bedre at få skrevet dem end at springe dem over bare fordi at morgenstunden er forpasset. Når det er sagt så er det skønt de morgener der er tid og plads til at sidde ved et tændt stearinlys med en notesbog og morgenstræk for sjælen. God skrivelyst

Kreativitet af Julia Cameron

Hent PDF