Blog | Skrivestunder

Skrivemærke: Saml/ord

Hent PDF der indeholder skrivemærket “Saml/ ord”.

Print ud og kom i gang med at skrive.

 Hent PDF

Saml på ord og skrivemærker

Glæden ved ord

At forstå et nyt ord minder mig om dengang jeg lærte at læse. Det er den samme glæde. Jeg kan hive det ene ord efter det andet ned på papiret og ændre en hel scene med et enkelt ord. Hvis ordene ikke falder mig naturligt kan det rode en hel tekst til. Derfor prøver jeg at holde mit ordforråd levende men det må aldrig blive selvhøjtideligt eller forceret. Det sidste kan undgåes ved at begynde at samle ord ind og så vurdere om de skal indøves som en del af ordforrådet.

5 redskaber til forfatterens ordforråd

  1. Ordnet.dk
  2. Ordfanger bog
  3. Dagens ord app
  4. Et gammeldags leksikon
  5. Scrivener skriveprogram app

1. Slå et ord op på Ordnet

“Ordnet” er en fantastisk hjemmeside der stiller ordbøger til rådighed på nettet.
Jeg bruger mest DDO “Den danske ordbog” og jeg bruger den især til når jeg er i tvivl om den rette brug af et ord imens jeg skriver.

Men en af de andre ordbøger  ODS “Ordbog over det danske sprog” er virkelig sjov at klikke rundt i.
De fleste ord anvender jeg nok ikke hverken i tekst eller tale men jeg kan ikke stå for at jeg kan finde ord som dem jeg har brugt her:

“Skribenten var en smørfinke men med et stort skrivepund”.

2. Få overblik med en Ordfanger bog

Jeg skriver ord jeg finder ned i mit skrivehæfte men så kan de være svære at grave frem igen. Derfor har jeg også en notesbog der kun er til ord. Den kalder jeg for ordfanger bogen.

Min notesbog til at samle ord med

3. Red et ord med Dagens ord app

Gyldendal har lavet en fin app der gør at jeg ikke behøver at forsvinde ind i ordbogen i flere timer. Hver dag er der fokus på et enkelt ord der er ved at forsvinde ud af det danske sprog.
Mine forfatter apps

4. Læs i et gammeldags leksikon

Ved siden af døren indtil mit arbejdsværelse står mit gamle leksikon. Det bruger jeg hvis jeg mangler inspiration til en skriveøvelse. Så tager jeg en vilkårlig bog og slår op på en side og finder et ord jeg ikke kender.
Mit leksikon til at få inspiration til skriveøvelser

5. Tjek dit ordforråd med Scrivener

Jeg opdagede først for nyligt at jeg kan tjekke mit ordforråd med skriveprogrammet Scrivener.
Gå op under Project vælg Text statistics eller Project statistics. Tryk så på Word statistics i det vindue der dukker op. Billedet nedenunder viser første scene i Klokkeslagsfesten.

Statistik for brugen af ord i Scrivener

Jeg kan f.eks se om jeg bruger det samme ord igen og igen.

Med alle de ord er der nok at holde styr på derfor kan det være godt at inddele dem i kategorier.

10 kategorier til ordlister

  1. Ord som er bedre på dansk end på engelsk
  2. Engelske ord jeg gerne ville finde et godt dansk ord til
  3. Ord der har en sjov lyd
  4. Ord med en smuk betydning
  5. Ord der ser pæne ud på skrift
  6. Ord der passer godt til mit skriveprojekt
  7. Gamle ord
  8. Slang
  9. Ord jeg læser men ikke forstår
  10. Yndlingsord

Jeg er blevet lidt hooked (godt dansk ord) på at bruge “Ordbog over det danske sprog” og mit gamle leksikon til at bygge en af personerne i Klokkeslagsfesten op med.
Så min liste med 10 ord til skrivemærket saml/ord kommer til at hedde “Bibliotekarens faste udtryk”. Så hvis jeg lige pludselig taler mærkeligt så er det bare fordi min histories ordforråd er ved at blive opbygget.

 Tag skrivemærke

Min skriveuge #45

Et indblik i mit skriveliv uge for uge

 Jeg skriver

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Nanowrimo er et gennemført kald til at få skrevet en hel bog på en måned.

Jeg er kommet skævt fra start i år og derfor har jeg lavet det her skriveark så jeg kan se hvad der skal til hvis jeg skal gennemføre i år. Det er ikke fordi jeg ikke får skrevet og jeg holder mere eller mindre min egen skriveplan men en bog på en måned kræver et lidt andet fokus. Her det eneste fokus nemlig antallet af ord pr. dag så man kan komme i mål med 50.000 ord på en måned.

Jeg er kommet bagud med Nanowrimo - håber det her skriveark kan hjælpe mig i mål

Hent PDF

Jeg starter i morgen og går efter en hel Nanowrimo på 17 dage. Det vil sige 2941 ord om dagen. Det er det jeg skriver på en virkelig god dag normalt bliver det kun til halvdelen og hvis det sidste bliver tilfældet så snupper jeg den halve Nanowrimo i anden kolonne. Det kan også være jeg snyder og divider det jeg allerede har skrevet og krydser hele den første række af. Uanset hvad så hjælper Nanowrimo med at prioritere at skrive og det vigtigste er at få skrevet.

Det vigtigste er at få skrevet.

I starten af ugen fandt jeg en tidligere tekstbid fra Klokkeslagsfesten hvor der dukker en ræv op nu skal jeg bare finde ud af hvilken rolle den skal spille så det starter næste uge med. Det er den kvindelige forsker, som jeg stadig mangler et navn til, der finder nye forskningsresultater på en ret utraditionel måde. Så hende har jeg tilbragt ugens skrivetid med.

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten - Fandt en tidligere tekstbid hvor der dukker en ræv op nu skal jeg bare finde ud af hvilken rolle den skal spille

Jeg læser

Forhåbentligt snart noget mere Anton Tjekhov

Min læseuge er ikke gået som planlagt. Jeg har ikke læst en eneste bog til gengæld har de sidste par dage handlet om bøger og læselyst.

Lørdag tog jeg på Bogforum. Jeg havde glædet mig til at lytte til Linn Ullmann men kom for sent til begge hendes interviews. I stedet nød jeg at høre Majbritte Ulrikkeholm synge “Amazing Grace” og før det lappede jeg betragtninger fra Josefine Klougart om skriveprocessen i mig. Og så er der alle bøgerne. Jeg skrev en alenlang ønskeliste  ned og så var jeg så heldig at finde en af mine ynglingsbøger “Pindsvinets elegance” af Muriel Barbery på tilbud.

I dag ville jeg hente inspiration fra en af mine bøger på skrivehylden “Reading Like a Writer” af Francine Prose. (At læse som en forfatter) Sidste søndag i “Min skriveuge #44” skrev jeg om Anton Tjekhovs “Tre år” og i dag da jeg slog op på indholdsfortegnelsen i bogen af Francine Prose hed kapitel ti: ” Learning from Chekhov” (lær af Tjekhov). Jeg genlæste kapitlet og det er en skøn gengivelse af hvordan hun gang på gang må revurdere sin undervisning i kreativ skrivning efter at have læst Tjekhov. Desuden hjælper hans noveller hende igennem de daglige triste busture i en verden der er spændt hårdt for.

Jeg glæder mig til . . .

Skriveretreat i mit barndomshjem

Jeg har længe ønsket mig at tage på skriveretreat og planlægger helt sikkert at 2017 skal indeholde en uge hvor jeg rejser væk med pen og papir. På lørdag tager jeg mig i stedet en miniretreat dag i mit barndomshjem hvor der er brændeovn, stilhed og udsigt udover markerne.

Skriveretreat i mit barndomshjem

Måske jeg endda når at indhente antallet af ord til Nanowrimo og ellers går det nok.

 

Skrivemærke: Start/notesbog

Hent PDF der indeholder skrivemærket “Start/ notesbog”. Print ud og kom i gang med

at skrive.

Hent PDF

Tag et skrivemærke: Start med at skrive ved at vælge en god notesbog

Start/ notesbog

Jeg prøver at begrænse mig i dette indlæg for jeg kan snakke om notesbøger i flere timer. Og elsker at høre hvad der virker og ikke virker for andre.

Uanset om jeg får skrevet på  mit skriveprojekt eller ej så får jeg helt sikkert griflet et eller andet i min notesbog.

Linier, blank eller tern.

Mit foretrukne skrivehæfte i mange år har været Moleskine hæfter uden linier. De er ret dyre så når jeg finder nogle gode noteshæfter i Tiger og Søstrenes Grene så køber jeg også en ordentlig stak af dem.

Ligesom der er forskel på at skrive i hånden og på computer så er der også forskel på at skrive i en stor eller lille, linieret, blank eller ternet notesbog.

Første gang jeg skrev om sorg var det med lille bitte skrift på ternet papir. Det var som om de små felter gjorde det trygt for mig at skrive om det smertelige.

For nylig vendte jeg hjem til de linierede sider for en stund.

Når jeg leder efter ideer er det altid på blanke sider.

Jeg kan snakke om notesbøger hele dagen.

Et brev til din notesbog

Jeg elsker at åbne en ny notesbog. Første side springer jeg næsten altid over – måske en vane fra at læse bøger. Men så er det også vigtigt at ærbødigheden forsvinder. For siderne skal fyldes. Hvis bogen er for pæn eller siderne har et pænt layout så er det ikke sikkert at min hånd glider lige så let over papiret.

Tror det er derfor jeg er så glad for Moleskine. De er stadig stilfulde men det nussede karton omslag og de lidt tonede blanke sider falder godt i hak  med mine daglige skriblerier.

Jeg har snart udfyldt mit skrivehæfte og når jeg tager hul på det næste vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil skrive et brev til min notesbog på de første tre sider hvor jeg deler det jeg håber at fylde den med.

Jeg vil starte cirka sådan her og så skrive tre sider.

Kære Skrivehæfte

Jeg glæder mig til fyldte sider, finurlige ord og nye fortællinger. Jeg ser især frem til at ….

Notesbog med over alt

Mine tasker bliver altid valgt udfra om der kan være en notesbog i den. Hvis jeg ikke kan have mit skrivehæfte med mig så føles det lidt som at have glemt halstørklædet på en kold vinterdag.

Jeg synes altid det var så romantisk med stempler i passet og klistermærker til kufferten da jeg var barn. Jeg har prøvet at indvi en kuffert til at blive lige så hærdet og slidt som den læderkuffert min far har fra min farfar men det er aldrig lykkes.

Så fik jeg taget et kig på mine notesbøger. De har været med mig omkring overalt. Og i dem har jeg selv stemplet indtryk og historier ned fra faktiske rejser men også fra alle de steder jeg har været i fantasien.

Det gode ved at have en notesbog med hver dag er at det bliver en vane at tage pen og papir frem.  På samme måde som kalenderen og mobilen bliver notesbogen det jeg rækker ud efter når der er ventetid eller pauser.

Nu skal jeg bare finde ud af om mit næste skrivehæfte skal være et Moleskine eller om jeg skal finde et helt nyt.

Hvad skriver du i ?

Hent skrivemærke

Skriv på Bogforum

Bogforum 2016

Bøger, stande, oplæsninger og interviews. Sidste gang jeg var til Bogforum foregik det i Forum. Nu har jeg mod på det igen og glæder mig til at se alle bøgerne i Bella Centeret. Ikke mindst fordi der nu også er fokus på skriveprocessen.
Bogforum for mig er lidt som et børneværelse hvor alt legetøjet er væltet ned på gulvet af overstadige børn til en børnefødselsdag – det er sjovt men også kaotisk.

Fra læseglæde til skrivelyst

Jeg glæder mig til at lytte til forfattere tale om deres skriveproces og bøger og lytte til samtaler der handler om kærligheden til bøger og historier. Mit program som man kan sammensætte på Bogforums hjemmeside her er fyldt godt ud. Det har altid været bøger der har givet mig lysten til selv at skrive. Læselysten var der først, så kom kærligheden til bøger og så opdagede jeg glæden ved selv at skrive.

Jeg har udplukket nogle af de mange programpunkter der handler om at skrive.

Top 3 på Bogforum

Fredag 11/11

  1. (Stand E Syd-002) kl. 14:30 Maiken Ingvordsen: Markedsføring af dit forfatterskab . . .
  2. (Stand E syd-002) kl. 18:00 Anna Bridgwater, Jo Hermann: Skal historien fortælles i 1. eller 3. person? . . .
  3. (Stand E syd-011) hele dagen Villa Gress: Brug for inspiration og fred til at skrive?. . .

Lørdag 12/11

  1. (Stand C3 -036) kl.11.30 Susanne Staun: Bogen “Kort og cool”.
  2. (Stand E syd – 002) kl. 12:00 Karsten Pers, Eva Maria Fredensborg: Hul på skrivedrømmen . . .
  3. (Stand E syd -008) kl. 12:45 Britt Tippins: Få styr på dit plot . . .
    stand E syd -002 kl. 15:00 Josefine Klougart, Jakob Sandved: Hvordan bliver en bog til, fra start til slut? . . .

Søndag 13/11

  1. (Stand E syd -008) kl. 11: 30 Heidi Korsgaard: Sådan får du hul igennem til et forlag.
  2. (Stand E syd – 015) kl. 14:00 Connie W. Aagaard: “Kunsten at holde liv i en bog og et forfatterskab”
  3. (Stand E syd – 008) kl. 15:00 Charlotte Lerche: Kom med i en skrivegruppe . . .

Hvem er din ynglingsforfatter?

Det umulige spørgsmål men for mig er én af dem i hvert fald norske Linn Ullmann.

Linn Ullmann på Bogforum

Jeg glæder mig til at opleve Linn Ullmann. Jeg har før oplevet hende på Louisiana litteraturfestival og i Den sorte diamant. Hun tager sit kald til at skrive alvorligt men virker aldrig selvhøjtidelig. I stedet er hun skarp og sjov og jeg glæder mig til at høre hende fortælle om den nye bog “De urolige” som jeg stadig har til gode. Hun skriver om de store ting med nærvær og indlevelse igennem de nuancerede personer. Hendes bøger har givet mig en god håndfuld af læseoplevelser hvor jeg har holdt pause for at nyde hvordan det smukke sprog bliver brugt i fortællingens tjeneste.
Derfor kan jeg kun anbefale at opleve hende på Bogforum.

Linn Ullmann – Lørdag 12/11

  1. (Stand E Nord-auditoriet) kl. 13:30 i samtale med Barbara Stephensen
  2. (Stand C4 -001 kl 14.30 signering
  3. (Stand C2 -038) kl 16.35 i samtale med Johanne Mygind

Skriveark til Bogforum

Det er et virkeligt fyldigt program i år og for at al inspirationen ikke skal forsvinde i den alenlange ønskeseddel over bøger har jeg lavet et skriveark til at få alle de gode råd ned på papiret.

Tag noter på BogforumTag noter på Bogforum
Hent skriveark

Og hvis du vil lave din egen top 3 udfra dit program på Bogforum så kan du hente det her skriveark.

Din egen top 3 til Bogforum Hent skriveark

Nu håber jeg bare jeg kan finde rundt blandt alle standene med min håbløse stedsans og hvis ikke så får jeg mig nok nogle gode overraskelser i labyrinten af bøger.

Min skriveuge # 44

Et indblik i mit skriveliv uge for uge

Jeg læser

Novella: “Tre år” af Anton Tjekhov

Novella "Tre år" af Anton Tjekhov

Jeg kan kun holde af denne her bog for den starter og slutter med en beskrivelse af månen.  Men det er personerne der står klarest. Tjekhov er knivskarp til at skabe et forskelligartet  persongalleri. På få sider folder tre år af hovedpersonernes liv sig ud som fra nymåne til fuldmåne.

Novella "Tre år" af Anton Tjekhov

Jeg skriver

Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Den store fest i Klokkeslagsfesten foregår i Samlingstaden. Jeg synes det er sjovt at finde på stederne rundt omkring i byen. De steder jeg har fået tegnet ind på kortet ind til videre er et bibliotek, hospitalets køkkenhave, et værtshus og et særligt fortællersted.
I denne her uge brugte jeg tid på beskrive teateret Crassula der er formet som en narrehat. Kvinden Arga som længe hed kvinden i hvidt når jeg skrev om hende får en oplysning som ryster hende.

Ordantal: 1000/3000SKriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Jeg glæder mig til . . .

Kbh A-Z: Rundetårn

København A-Z Rundetårn
Jeg har været vant til at have min vante gang i København men ikke mere. Så jeg savner indre by derfor vil jeg en gang om ugen skrive i København (så kan det også være at jeg får afleveret biblioteksbøger til tiden). Jeg starter bagfra med Z.

Rundetårn - et godt sted at skrive
Jeg har gået forbi Rundetårn tusind gange men er sjældent gået ind. Næste uge glæder jeg mig til at skrive med udsigt over byens tage.

Skrivemærke: Find/skrivested

Hent PDF der indeholder skrivemærket “Find/ skrivested”. Print ud og kom i gang med at skrive.

Hent PDF

Tag et skrivemærke

Find/ skrivested

Jeg starter med at udse mig dagens siddeplads. I dag er det her:

Skrivested før og efter - før
Lille forbedring

Egentlig skal der lægges nyt gulv, males og hænges gardiner op. For det første har jeg ikke tid til det i dag og for det andet ville det betyde at jeg ikke fik skrevet. I stedet for at vente på at alt er perfekt finder jeg på en lille forbedring der kan lade sig gøre og som giver mig lyst, inspiration eller ro til at sidde og skrive her i dag.

Kurven står i vejen så den fjerner jeg men så er der for tomt. Egentlig havde jeg først tænkt på at bytte den ud med et stearinlys men hvis jeg nu hænger noget op på væggen så dækker det for den umalede væg og binder måske stedet lidt mere sammen (når jeg hænger noget op er det to minutter med et søm og uden vaterpas – der skal jo alligevel males).

Dagens skrivested

Egentlig skulle jeg holde mig til én forbedring men med skrivemærker er der er altid plads til kunstnerisk frihed og der er en tilbagevendende ting jeg er træt af. Alle husets stole er hårde at sidde på.
Jeg har afholdt mig fra at anskaffe en siddepude for de minder mig om de der forskrækkelige skråpuder man havde i skolen og når jeg forsøger mig med stolehynder bliver de alt for hurtigt beskidte af kattepoter og kattehår. Men jeg tror jeg vil se om jeg ikke kan finde på noget.

Med en transportabel skrivepude kan jeg altid flytte mit skrivested fra sted til sted.

En ting der taler til skriveglæden

Pigen der samler æbler bringer mig glæde og lyst til at skrive

Æblepigen har jeg fået af min mormor og figuren minder mig om min mor. Den minder mig også om “Rødhætte og ulven” og om at samle og plukke æbler. For mig står hun for kærlighed, historier og at plukke ord. Altsammen noget jeg forbinder med skriveglæde også selvom figuren som sådan ikke har noget at gøre med det at skrive.

I dag sætter jeg hende til højbords.

Indtager skrivestedet ved at skrive

Jeg har haft borde og kroge dedikeret til min skrivepraksis og alligevel er de mindeværdige skrivestunder ofte opstået andre steder i hjemmet. Da jeg boede i lejlighed var der på forhånd installeret et skrivearrangement med skrivebordsplads med underskabe og reoler hængende oven over. Jeg elskede det men den bedste skrivestund indtraf alligevel ude ved køkkenbordet med den bløde mørkeblå dug, et sterinlys og mini tv’et kørende i baggrunden.

Det gør ikke så meget for et skrivested er hvor der bliver skrevet

I morgen vil jeg gå på jagt efter en pude. Nu vil jeg glæde mig til den ti minutters skrivestund i aften.

Jeg skal skrive en kort dialog hvor en ny skurk optræder for første gang. Ellers kan jeg udfylde det skriveark som jeg har delt her, hvis jeg vil drømme mig andre steder hen på verdenskortet eller hvis jeg tror stolen er blødere på den anden side af bordet.
God skrivelyst

Hent skrivemærke

Hvis du har lyst til at dele

Hvilken ting taler til din skriveglæde? Del i kommentar

eller

Del et billede på instagram hvor du er i gang med at tage skrivemærket FInd/ skrivested.

Brug #skrivemærke (evt. @ stifinderstund)

Find et sted at skrive

Mit første skrivested

Det er først for nyligt at jeg fik et rigtigt skrivebord men det startede med et skrivebord. Jeg tror jeg så lige glad ud begge gange.

Mit første skrivebord

Mit skrivested da jeg flyttede hjemmefra

I en lille karnap på tredie sal havde jeg mast et klodset metal computerbord ind så der var plads til den stationære computer. Her sad jeg og skrev mine skoleopgaver. Men de bedste skrivestunder var når jeg kravlede bag om skærm og ledninger og satte mig til rette i den brede vindueskarm og min notesbog blev fyldt med billeder fra gågaden.
Derefter fulgte en masse andre hjem hvor der dukkede andre skrivekroge op.

Mit skrivested nu – skrivegården

Nu bor jeg på en gård. Her indrettede jeg først et lille bryggers til skrivekrog ved at fjerne et underskab så der var plads til ben og stol. Vaskemaskinen rumsterede bag mig men jeg kunne ikke se den. Det jeg kunne se var ind i en væg men hvis jeg skævede lidt til højre kunne jeg skimte gårdspladsen igennem vinduet over vasken. Det var et godt sted at skrive men desværre kunne varmen fra brændeovnen ikke rigtig nå derud om vinteren.

I dag har jeg plads til et skrivebord. Efter skrivebordet kom ind fik jeg mod på flere skrivemøbler. Nu står der et skrivechatol i stuen og det smalle spisebord kan drejes så det bliver et arbejdsbord i stedet. I gangen er der et indhak der er blevet udstyret med bord og stole og her kan jeg også finde på at skrive.

Skrivesteder
På trods af siddekroge ender jeg tit med at skrive i sengen eller sofaen alligevel men min dag starter altid ved skrivebordet.

Min tjekliste for hvornår det er et godt skrivested

  • Jeg har det hverken for koldt eller for varmt
  • Jeg har plads til at have et krus eller glas stående ved siden af mig
  • Der er god belysning
  • Jeg kan selv bestemme om der skal være stille eller om jeg vil have musik
  • Baggrundsstøjen kalder ikke på mig
  • Jeg sidder ikke i vejen for anden trafik i huset
  • Der er én eller flere genstande der taler til min skriveglæde
  • Jeg føler mig tryg
  • Jeg mærker forventningsglæden over hvad der forhåbentlig lige om lidt vil dukke op på siden.
  • Kladdehæfte eller bærbar holder pladsen for mig hvis jeg er nødt til at gå og komme tilbage

Jeg sidder et godt sted når roen langsomt sænker sig og jeg trækker ord ned på papiret fra boblen omkring mig.

Jeg har et sted at sove og et sted at spise og jeg har også et sted at skrive for ligesom jeg bliver lettere umulig hvis jeg ikke får spist eller sovet så gælder det samme hvis jeg ikke får skrevet.

Hvis skrivekrogen ikke findes endnu så er det fantastiske ved skrivningen at:

“Hvor der er pen og papir er der skriverum”

Og så kan det være at magiske steder dukker op på samme måde som børnene finder Narnia i klædeskabet.

Her er en ledetråd til at gå på opdagelse:

Hent skriveark

Find steder at skrive
Hent PDF

Min skriveuge #43

Et indblik i mit skriveliv uge for uge.

Jeg elsker at finde på ideer. De er ikke allesammen gode og kun en brøkdel af dem bliver ført ud i livet men det tidsrum hvor ideen dukker op og jeg udfolder den på papiret er ofte den bedste del af min skrivedag.

Det betyder at jeg skal holde fokus på alt det andet ved skrivelivet jeg  også elsker – selve skrivningen, at læse og at gå på opdagelse. (Når jeg gør det får jeg sædvanligvis også flere ideer).

Derfor er “Min skriveuge” delt op i tre afsnit.

  • Jeg skriver . . .
  • Jeg læser . . .
  • Jeg glæder mig til . . .

Jeg skriver . . .

Mit skriveprojekt: Klokkeslagsfesten

Første udkast til “Klokkeslagsfesten” læner sig op af Freytagkurven.

Frit efter Freytagkurven har jeg fokuseret på at skrive de scener ned hvor man møder personerne for første gang i deres vante gænge.

Freytagkurven

På engelsk kalder de den pyramiden i stedet for en kurve. Spidsen er historiens klimaks. Op til spidsen er der en stigning og derefter et fald. Jeg er ved indhakket før den stejle stigning. Inden det hele går løs skal personerne lige på plads og der skal ske et eller andet der sætter det hele i spil for den enkelte person.

Jeg synes denne opbygning er god hvis der er mange personer at holde styr på.  For “Klokkeslagsfesten” er det her i starten ni personer.

Jeg læser . . .

Roman: Biernes historie af Maja Lunde

Biernes historie af Maja Lunde
Bogomslaget er så smukt og det er en lækker bog at sidde med.
Jeg bliver først færdig med den senere i dag så den endelige vurdering dukker op på Stifinderstunds Instagram side en af dagene.

Ind til videre nyder jeg de tre forskellige hovedpersoner i billedrige omgivelser med indre dialoger der gentagende gange drukner deres glæder i et overmål af bekymringer.

Jeg glæder mig til . . .

Koncert og gudstjeneste: Allehelgen på Langeland med Me and Maria

Allehelgen på Langeland med Me and Maria koncert

Der er plads til sorgen og savnet i skrivningen. En af de gode ting ved det er at alle minderne også dukker frem på papiret og dem jeg har mistet er igen lidt tættere på. Det samme kan musikken og kirkerummet.

Hvordan ser din skriveuge ud?

Hvad læser du for tiden?
Hvad skriver du på for tiden?
Hvad glæder du dig til?

Del i en kommentar her på bloggen

eller

På Instagram   ved hjælp af      #minskriveuge        #minskriveuge/43

instagram
Se instagram profil

Tag det første skrivemærke

Hent PDF der indeholder “Mit første skrivemærke” Print ud og kom godt i gang med at skrive.

Hent PDF

skrivemærker

Tid til at skrive

10 minutter

For et par dage siden var der et skriveråd der fik mig til at smile. Rådet var at skrive i ti minutter i hastigt tempo. Det der fik mig til at trække på smilebåndet var da hun tilføjede at det ikke gav ekstra point at skrive i længere tid.

Jeg tror altid at jeg skal skrive i mindst en time for at det gælder. Jeg vil løbe en maraton med det samme uden træning. Det er selvsagt ikke en opskrift på succes og i hvert fald ikke en der er værd at give i arv.
Ligesom alt muligt andet der er en del af hverdagen så virker det bedst hvis det bliver opbygget til at være en vane. De ti minutter gør at jeg falder lettere ind i rytmen. Efter et stykke tid folder det sig mere ud fordi der nu er noget materiale at arbejde med og så kan jeg være godt på vej til at træne mig op til et planlagt skrivemaraton længere fremme.

Når “Mit første skrivemærke” er taget så er der blevet brugt ti minutter til at skrive og det første trin er som bekendt det vigtigste.

Hvad skal jeg skrive i de ti minutter?

Skriveprojekt

Jeg tildeler de ti minutter til det jeg helst vil i gang med at skrive om men som har ligget stille.

Mine daglige skriblerier i kladdehæftet er efterhånden en vane, som jeg mangler på samme måde som et måltid, hvis det ikke indtræffer.

Så det jeg har brug for at tage fat i er mit skriveprojekt (Klokkeslagsfesten).
Enten sørger jeg for at have et billede i hovedet som jeg så bruger de ti minutter på at få ned på papiret. Eller så ser jeg hvad der dukker op og lader mig overraske. Det føles altid lidt risikabelt for hvad nu hvis der ikke kommer noget men det er også der jeg tit synes det er sjovest at skrive fordi jeg ikke kunne forudsige historien.

Jeg bruger også dele af min friskrivning til mit skriveprojekt hvis det formår at bære historien frem.

Friskrivning

En anden ting jeg helt sikkert skal kigge på er skriveøvelser. For jeg er ikke så god til at øve mig. Jeg vil spille Mozart med det samme og ikke øve skalaer.

(så hvis det stod til mig så vågner jeg åbenbart i morgen og er en maratonløbende koncertpianist der skriver bøger med klassiker status på en og samme dag).

Derfor er det en god praksis for mig at bruge de ti minutter på friskrivning som for mig tager sig ud på to måder.

  • Jeg øver mig i  en bestemt del af skrivehåndværket.
  • Jeg vælger et sæt- i- gang stikord eller en sæt-i- gang sætning.

Friskrivning kan også tage udgangspunkt i noget jeg går og tumler med for tiden eller blive brugt til at nedskrive et minde.

Friskrivning kan starte et sted og ende et helt andet. Det gør ingenting. Det vigtige er at få skrevet.

Første skrivestund

Efter ti minutter med fokus på enten skriveprojektet eller friskrivningen er skriveprocessen sat godt i gang med “Mit første skrivemærke”.

Jeg håber at dette er en god start der skaber skrivestunder af ti minutters varighed rundt omkring for jeg vil så gerne dele skrivevejen med andre forpustede stifindere der finder ledetråde på papiret.

Hent PDF

Gaver til den indre forfatter

I min familie er julen et lys-anker i den mørke tid. Glæde, hjertevarme og med ord fra Bamses jul: “Kom jul, kom sne, kom gaver”

Hvilke gaver har glædet din indre forfatter?

Ønskeseddel til alt det din indre forfatter ønsker sig
ØNSKESEDDEL PDF

Her er nogle af de gaver jeg har modtaget fra folk der så min indre forfatter også nogle gange førend jeg selv gjorde.

 

Top 10 gaver til min indre forfatter

  1. Notesbøger
  2. Skrivekrus
  3. Skrivemaskine
  4. Udsmykning til skrivebordet
  5. Varmepude
  6. Kuglepenne
  7. International forfatterscene DVD
  8. Bøger, bøger og bøger

Gratis skriveglæder
9.  Den virkelig gode podcast Forfatterhjørnet
10. Lånerkort til biblioteket

På min ønskeliste

I mit skriveprojekt “Klokkeslagsfesten” spiller knapper en stor rolle derfor ønsker jeg mig dette her tæppe fra Ikea til at have under mit skrivebord.

skrive-taeppe
To af mine ynglingsbøger ( som er oversat til dansk) er af samme forfatter. Savannah og Beach Music af Pat Conroy. Efter at Pat Conroy døde her i foråret er der blevet udgivet en bog med flere af hans betragtninger over det at skrive og jeg glæder mig til at sidde med hans ord og fortællinger igen. (desværre kun på engelsk).

pat-conroy

Jeg plejer altid at sige at de store og dyre ting også skal på ønskesedlen for man ved aldrig så jeg er også på udkig efter et skriveretreat og et skrivekursus som skal på listen.

Hvad kommer på din ønskeseddel?