Brug biblioteket til af følge din nysgerrighed

Årets første skrivemærke handler om at følge sin nysgerrighed. Et godt sted at dyrke sin nysgerrighed er på på biblioteket.

Hent skrivemærke

Følg din nysgerrighed og brug biblioteket

Bibliotekerne er et skattekammer.

Er der et emne du elsker at læse om så tag på en researchtur. Lån en biografi, en skønlitterær bog, en fagbog, noget musik der passer til. Et bladmagasin er ofte en god vej ind i et nyt emne.

Er der et nyt område du synes lyder sjovt så gør det samme. Har en af dine personer i dit skriveprojekt en bestemt profession så lån alt du kan om f.eks en tyrefægter.

Din bogstak behøver ikke være noget der er anvendeligt nu og her. Alle materialerne er ledetråde.

Jeg er lige begyndt at se en ny komedieserie der hedder “Mozart in the Jungle” som handler om New Yorks symfoniorkester. Jeg ved intet om klassisk musik men den sidste uge, har jeg uden at tænke så meget over det, lagt mærke til når de har snakket om Sonnings Musikpris i medierne og lånt en smuk bog der hedder 117 Symfonier af Peter Dürrfeld.

117 symfonier

Måske et stykke klassiske musik eller en komponist finder vej ind i en historie på et tidspunkt. Måske begynder jeg at skrive til klassisk musik. Jeg kan vælge en af de tre violinkoncerter som vinderen af Sonnings musikpris Leonidas Kavakos gav til festkoncerten. I morgen kunne jeg f.eks skrive en skriveøvelse til Brahms’ violinkoncert opus 77. Det kan være fascinationen er drevet over i næste uge og min nysgerrighed fører mig i en hel anden retning men jeg er i hvert fald sikker på at en tur på biblioteket aldrig er et spild.

Hvilket emne kunne du finde på at låne bøger om på biblioteket.

Hent skrivemærke

Skriv med en samlemappe

Samlemappe til ubrugte notesbøger

Jeg elsker notesbøger i alle afskygninger. Det betyder at jeg ikke kan nå at udfylde dem i samme tempo som jeg indsamler dem.

De helt små får jeg næsten aldrig brugt fordi jeg hellere vil have et større kladdehæfte med i tasken. Nu har jeg fundet en løsning til hvordan jeg kan give mig selv en mulighed for at få skrevet i de tomme notesbøger. 

I sommers fandt jeg en gammel “Anders And” samlemappe på et loppemarked. Den har jeg tømt for blade og nu kan jeg udfylde mappen som jeg vil. F.eks med de tomme notesbøger. Enten kan jeg skrive i dem fra en ende af eller de kan hver især blive tildelt et område. Det kunne være morgensider, taknemmelighedsdagbog, dagbog, skriveprojekt og friskrivning.

notesbøger samlet et sted

Samlemappe til brugte notesbøger

Hvis jeg er så heldig at finde flere samlemapper så gad jeg godt fylde dem med de notesbøger jeg har skrevet i gennem årene. Fotoet nedenunder er med en stak af Moleskine hæfter.

mappe-opbevaring

Mit bærbare skrivebord

Det jeg endte med var at lave den om til en udgave af mit eget bærbare skrivebord.

Forrest er mit skrivehæfte. Derefter følger min ordfangerbog som er min måde at samle enkelte ord ind på til senere brug. Bagerst er der dagens skrivesider til mit skriveprojekt Klokkeslagsfesten.

Jeg har samlet lige så mange stakke af papirblokke som notesbøger. På denne her måde kan jeg få brugt papiret og her i november med Nanowrimo har jeg savnet at skrive i hånden.

Jeg tror også at det vil kunne fungere som en måde at lege med opbygningen af historien fordi jeg kan placere hele kapitler og scener sammen og flytte rundt på dem som en udvidet form for indexkort.

papir

Derudover er der også plads til et penalhus, en mini notesbog, indexkort og skrivemærker.

samlemappe-skriv

Jeg glæder mig til at tage skrivemappen i brug og så må jeg på jagt efter nogle flere så jeg kan flytte de fyldte sider og hæfter over i min skrivesamling.

skrivemappe