Kunstmonsteret i film

Brug film som inspiration til plot og karakteropbygning

Tror snart jeg kan skrive 10 år som serie-seer. Den første var “Heroes” og da folkene bag “Lost” udgav den ene sæson efter den anden så var der ingen vej tilbage. Jeg har fulgt nyudgivelserne på Netflix og på HBO trofast. Eftersom jeg ikke har tænkt mig at stoppe med at se TV, så fortæller jeg mig selv, at det også er en måde at studere opbygning af plot og karakter på. Men noget jeg godt kunne tænke mig at ændre lidt på er, at se flere film i stedet for en middelmådig serie (eller endnu være at gense en serie eller sæson;))

Førhen var en af de bedste måder at holde afslapningsweekend på at gå i Blockbuster. Halvdelen af fornøjelse var at optimere sammensætningen af de 3-5 film. Uanset hvor uheldigt ens valg af film faldt ud så, så man den færdig. De værste filmoplevelser har vi her i huset kaldt bamsefilm. Heldigvis har der også været mange gode imellem.

Med de forskellige streamingtjenester føles det som en blandning af, at der ikke er en eneste film og alt for mange. Jeg opgiver tit foretagendet med at finde én men i går faldt mine øjne på “The Meyerowitz Stories” på Netflix.

En film der hedder noget med fortællinger vil til hver en tid fange min opmærksomhed. Når den derudover er bygget op omkring en dysfunktionel familie og et spørgsmål om kunstnerens rolle så er jeg fanget ind. Faren er et rent kunstmonster, hvilket er et udtryk jeg første gang hørte gennem forfatteren Jenny Offill. Filmen er underholdende og de spiller godt men den mangler et eller andet magisk, som jeg ikke lige kan sætte ord på nu men jeg er glad for, at jeg valgte at se den fremfor endnu et afsnit af en serie. Jeg giver den . . . film anbefaling

Kan du anbefale en god film der handler om familierelationer?

Dyrk dine skrivestyrker

skrive styrker

Sæt ord på dine styrker

I slutningen af et skrivekursus, som jeg deltog på, bestod en af øvelserne i, at vi skulle nævne hvad vi synes var godt ved vores egen tekst. Vi havde de foregående gange øvet os i at give feedback til hinanden med fokus på det der virkede i teksten og når ordet gik bordet rundt forløb det ret problemfrit. Det var anderledes nu hvor det gjaldt egne tekster.

De indsigtsfulde betragtninger blev nu afløst af hakkende undskyldninger eller en forsigtig hvisken.

Vi kunne alle nikke opmuntrende til hinanden og unde den anden at tage sine styrker til sig alligevel var det åbenbart svært når det kom til vores egne tekster. For mit eget vedkommende var jeg bange for at jeg senere ville krympe mig over at have sat, hvad ved jeg, til skue, hvilket er lidt mærkeligt for jeg deler gerne mine hurtig skriv og friskrivning i sådan et forum fordi det føles trygt at være omgivet af andre skrivefæller.

Bagefter gik vi tilbage til hinandens tekster og så flød ordene igen der var masser af godt at sige om hver tekst.

For mig blev det en påmindelse om at vi ofte er bedre til at fokusere på det der trækker noget ned men at vi i lige så høj grad har brug for øvelse i at favne det der løfter noget/én op.

Det er en svær men en god øvelse. Det er en god regel at man ikke skal begynde at vurdere sin tekst som god eller dårlig lige efter at den er skrevet men at finde de ting der fungerer kan være det skub der skal til for at sætte sig ned næste gang og skrive videre.

En anden god måde at øve sig i at se styrkerne er at lære at udvinde hvad dygtige forfattere gør godt.

Lær af hvad dygtige forfattere gør godt

Jeg har altid læst men det var først med Francine Prose bog “Reading like a writer” at jeg blev inspireret til at læse mere strategisk.

skriv som en forfatter

Først og fremmest læser jeg for at blive opslugt af fortællingen.

Dernæst øver jeg mig i at bruge min skelneevne til at finde frem til hvad der virker særlig godt i bogen. Er det f.eks dialogen så prøver jeg at øve mig i at se klart hvilke virkemidler den pågældende forfatter har brugt for at opnå den effekt.

Det kan også ske mere indirekte uden at tænke over det kan jeg se at mine beskrivelser lige pludselig tager form efter den bog jeg er i gang med – som en rytme eller sang man får på hjernen og som sætter sig i fingrene.

3, 2, 1 skriv

Skriv 3 ting ned du vil afprøve den næste måned. Lad det være tre ting der kan lade sig gøre i forhold til tid og ressourcer men som stadig inspirerer dig til at skrive.

Plot det ind i september kalenderen (som du kan hente her eller ved at klikke på billedet nedenunder).

september kalender

Min liste ser sådan her ud

  1. Sætte ord på hvorfor jeg er vild med “Afd. for grublerier” af Jenny Offill
  2. Skrive 3 ting ned som jeg synes er godt ved de tre seneste sider jeg har skrevet
  3. Vælge en sang jeg vil afspille når jeg afslutter en skrive session. Forestiller mig en form for fanfare 😉 ( Blev inspireret af Colson Whitehead, der på Louisiana Litteraturfestival fortalte at han altid afspiller en sang af Prince og en sang af David Bowie når han er helt færdig med et skriveprojekt)

Hvordan ser sin liste ud? Del super gerne i kommentarfeltet.

God skrivelyst i september