
Hvis skrivegerningen og kladdehæftet kalder i det nye år så kan januar være et godt tidspunkt at minde sig selv om, hvorfor det at skrive og lytte skal have lov at fylde i 2018. Som hjælp til at få klarhed er her et lille skriveark som også indeholder muligheden for at give sig selv et skriveløfte.
Skriveløftet
Vælg 1, 2 eller 3 udfra det udsagn, der passer bedst og udforsk spørgsmålene i dit kladdehæfte
Jeg vil gerne igang med at skrive
Jeg elsker ideen om at skrive fordi . . .
Den aftale jeg indgår med mig selv, for at tage de første pennestrøg er . . .
Jeg vil gerne i gang med at skrive igen
Jeg savner at skrive fordi . . .
Den aftale jeg indgår med mig selv, for at komme igang igen er . . .
Jeg vil gerne skrive endnu mere
Jeg elsker at skrive fordi . . .
Den aftale jeg indgår med mig selv, for at skrive mere er . . .
Nu hvor kladdehæftet forhåbentlig har været med til at skabe mere klarhed kan du afgive skriveløftet ved at underskrive side to i PDF ‘en. Her kan du også stille dig selv spørgsmålet om hvad du har brug for at høre for at komme godt i gang med at skrive i det nye år.
Tre unyttige ting i januar
Med et fornyet skriveløfte skal der også være plads til at plotte det i kalenderen. Hvis du ikke allerede har taget hul på årets nye kalender så er der nedenunder en månedskalender og ugekalender for januar 2018
Der er en lille ændring i kalenderen for januar i forhold til dem fra 2017. Inspireret af H. M. Dronningens nytårstale er ugekalenderens 3 gøremål byttet ud med tre unyttige ting du kan foretage dig i løbet af ugen.

Håber at der bliver plads i kalenderen til de helt rigtige skrivestunder og til unyttige sysler der giver plads til kreativiteten.
God skrivelyst