En bog om ugen

bogliste

En bog om ugen

Hvert år vil jeg gerne nå at læse flere bøger end jeg gør. Da 2017 sluttede syntes jeg overhovedet ikke at jeg havde mæsket mig i nok bøger. I stedet for at lade mig gå på af den ulæste stak i reolen tog jeg i stedet den læsedagbog frem som jeg har ført i mange år.  Her blev jeg mindet om alle de skønne læseoplevelser som hver årstid alligevel altid når at byde på.

Min første læsedagbog førte jeg selv i et af de små Moleskine hæfter. Linie for linie har jeg skrevet en liste med forfatternavn, titel og dato.

Da jeg fik den rigtige læsedagbog som Moleskine har lavet tænkte jeg, at det ville blive endnu bedre nu hvor jeg kunne tilføje flere detaljer. I stedet opdagede jeg, at det eneste min hukommelse indtil videre har brug for er bogens titel og datoen. Når jeg ser de to ting side om side så kommer hele læseoplevelsen gerne tilbage til mig.

Alligevel er jeg glad for den nyeste notesbog som jeg har købt mig med fine blomster på. For den kobler det helt enkle sammen med muligheden for at kunne skrive et par linier i fri stil.

Jeg har førhen forsøgt at finde udklip med forsider af de læste bøger så jeg kan lime dem ind i læsedagbogen. Med den nye notesbog har jeg i stedet prøvet at samle udklippene af de bøger i reolen som jeg endnu ikke har fået læst og så lagt dem i en kuvert. Fra kuverten trækker jeg den næste læseoplevelse og tilføjer derefter udklippet til læsedagbogen over læste bøger.

Læsedagbog og bøger jeg gerne snart vil læse - Den evige ild, En anden gren, Den underjordiske jernbane, Arv og miljø

Hvis du også gerne vil læse flere bøger fremover, eller bare gerne holde lidt overblik over dem du faktisk får læst, så har jeg lavet en PDF med plads til 52 læseoplevelser i 2018 og yderligere 52 i 2019. Det lille hjerte ud for hver felt kan udfyldes, hvis det var en særlig god bog eller en bog man gerne vil anbefale.

Jeg er spændt på om jeg selv får læst 52 skønlitterære bøger i år men uanset antallet så er hver læseoplevelse med til at berige året.

PDF kan hentes ved at klikke på linket “En bog om ugen” øverst i dette indlæg

God læselyst

Skriveplan til seks skrivegange

Print selv sommerkalender for august 2017

Nu hvor sommervejret byder på regn i stedet for sol så er det bedste ved august at butikkerne på grund af skolestart bugner med nye skriveartikler.

Jeg skriver for det meste i mit Moleskine hæfte men Søstrene Grenes har så mange fine og billige kladdehæfter på dette her tidspunkt af året at jeg plejer at købe en stak af dem også.

Jeg anskaffer også gerne en ny studiekalender men det springer jeg over i år. I stedet fortsætter jeg med at sætte en kalender sammen selv. Så er der også råd til et ekstra kladdehæfte eller to. Jeg har sammensat august med henblik på at den skal hjælpe mig i min skrivepraksis.

Jeg deler den gerne og har stræbt efter at gøre den printer venlig

 

Kalender for august - skriv dag for dag
DOWNLOAD

Sommerkalender indhold

Månedskalender

Ugekalender: 31, 32, 33, 34

Dag for dag: “Jeg glæder mig til . . . “

Skriveplan til seks skrivegange

 

 

 

En skriveplan for august

Skriveplanen med plads til seks skrivegange vil jeg allerhelst printe ud fire gange for det betyder at jeg får skrevet næsten hver dag i hele august. Fire sider med seks skrivedage passer også til hvis jeg er i planlægningshumør og derfor laver en skitse over hvor meget og hvad jeg gerne vil have skrevet over hele måneden.

Faren ved den fremgangsmåder er dog at jeg bruger en masse tid på at planlægge i stedet for at få skrevet derfor starter jeg med kun at printe en side og ser hvor lang tid jeg er om at afvikle seks skrivegange. Det sidste hjælper mig også til næste gang jeg sammensætter en skriveplan.

Skriveplan for august

Et eksempel på hvordan min skriveplan ser ud for de næste seks skrivegange.

i dag skriver jeg

Et incitament til at skrive hver dag i denne her uge (udover selve glæden ved skrivegerningen selvfølgelig) er at nå at finde en smuk notesbog inden de bliver udsolgt i butikkerne. Ville elske at fejre en endt skriveuge med et nyt kladdehæfte der indbyder til endnu flere skrivestunder.

Håber august bliver fyldt med glade sommerminder og giver plads til det skrevne ord. Kalenderen er i hvert fald klar til at blive fyldt ud med planer og drømme.

DOWNLOAD

Kalender for august - skriv dag for dag

Min skriveuge 2

Jeg læser . . .

  • Stillidsen af Donna Tartt
  • Blæsten, Sandet og Stjernerne af Antoine de Saint-Exupéry

Bogen Stillidsen fortsætter med at tilføje andre bøger til min læseliste (sidste uge var det Walden af Henry Thoreau). I dag gik jeg i gang med “Blæsten, sandet og stjernerne af Antoine de Saint-Exupéry. Jeg er som så mange andre vild med “Den lille prins” men først nu at jeg læser mere af Saint-Exupéry.

Det er en god påmindelse om hvor poetisk erindringer kan skrives. Det føles lidt som et langt brev.  Efter at have læst halvdelen havde jeg allerede haft tårer i øjnene to gange. Nogle passager er lidt højtravende men der går ikke længe før man er med oppe i skyerne igen.

Blandt stjernerne med Saint-Exupery

Jeg skriver . . .

  • Skriveprojekt: Klokkeslagsfesten og nyt projekt NN
  • Morgensider

Udover bøgerne skal der være tid til skrivningen. I denne her uge er det blevet til morgensider, friskrivning over nyt skriveprojekt og gennemskrivning af scener til Klokkeslagsfesten. Jeg blev ved med at udskyde friskrivningen men da jeg satte mig på en café og skrev første sætning løsnede det op for alt det jeg har haft i hovedet.

Jeg fandt en ny kalender i denne her uge. En turkisgrøn dagskalender fra Moleskine hvori jeg hver morgen har skrevet et citat fra min morgenlæsning. Jeg har overvejet at bruge den som dagbog men jeg har aldrig været ret god til at føre dagbog. Det kan komme på listen over nye skriveformer jeg kunne udforske.

skriver morgensider til kaffen

Jeg glæder mig til . . .

Det bliver hurtigt til mange stillesiddende timer med læsning og skrivning. Derfor er jeg glad for at fortsætte med denne her januar udfordring. Det er Yoga with Adriene der hver dag i januar lægger en video ud på Youtube. Hendes stil er inspirerende, sjov og hun er god til at finjustere med få ord.

yoga udfordring her i januar

Overvejer at stjæle ideen til en skriveudfordring der på samme vis balancerer det ydre  med det indre 🙂

Skriv med en samlemappe

Samlemappe til ubrugte notesbøger

Jeg elsker notesbøger i alle afskygninger. Det betyder at jeg ikke kan nå at udfylde dem i samme tempo som jeg indsamler dem.

De helt små får jeg næsten aldrig brugt fordi jeg hellere vil have et større kladdehæfte med i tasken. Nu har jeg fundet en løsning til hvordan jeg kan give mig selv en mulighed for at få skrevet i de tomme notesbøger. 

I sommers fandt jeg en gammel “Anders And” samlemappe på et loppemarked. Den har jeg tømt for blade og nu kan jeg udfylde mappen som jeg vil. F.eks med de tomme notesbøger. Enten kan jeg skrive i dem fra en ende af eller de kan hver især blive tildelt et område. Det kunne være morgensider, taknemmelighedsdagbog, dagbog, skriveprojekt og friskrivning.

notesbøger samlet et sted

Samlemappe til brugte notesbøger

Hvis jeg er så heldig at finde flere samlemapper så gad jeg godt fylde dem med de notesbøger jeg har skrevet i gennem årene. Fotoet nedenunder er med en stak af Moleskine hæfter.

mappe-opbevaring

Mit bærbare skrivebord

Det jeg endte med var at lave den om til en udgave af mit eget bærbare skrivebord.

Forrest er mit skrivehæfte. Derefter følger min ordfangerbog som er min måde at samle enkelte ord ind på til senere brug. Bagerst er der dagens skrivesider til mit skriveprojekt Klokkeslagsfesten.

Jeg har samlet lige så mange stakke af papirblokke som notesbøger. På denne her måde kan jeg få brugt papiret og her i november med Nanowrimo har jeg savnet at skrive i hånden.

Jeg tror også at det vil kunne fungere som en måde at lege med opbygningen af historien fordi jeg kan placere hele kapitler og scener sammen og flytte rundt på dem som en udvidet form for indexkort.

papir

Derudover er der også plads til et penalhus, en mini notesbog, indexkort og skrivemærker.

samlemappe-skriv

Jeg glæder mig til at tage skrivemappen i brug og så må jeg på jagt efter nogle flere så jeg kan flytte de fyldte sider og hæfter over i min skrivesamling.

skrivemappe

Skrivemærke: Start/notesbog

Hent PDF der indeholder skrivemærket “Start/ notesbog”. Print ud og kom i gang med

at skrive.

Hent PDF

Tag et skrivemærke: Start med at skrive ved at vælge en god notesbog

Start/ notesbog

Jeg prøver at begrænse mig i dette indlæg for jeg kan snakke om notesbøger i flere timer. Og elsker at høre hvad der virker og ikke virker for andre.

Uanset om jeg får skrevet på  mit skriveprojekt eller ej så får jeg helt sikkert griflet et eller andet i min notesbog.

Linier, blank eller tern.

Mit foretrukne skrivehæfte i mange år har været Moleskine hæfter uden linier. De er ret dyre så når jeg finder nogle gode noteshæfter i Tiger og Søstrenes Grene så køber jeg også en ordentlig stak af dem.

Ligesom der er forskel på at skrive i hånden og på computer så er der også forskel på at skrive i en stor eller lille, linieret, blank eller ternet notesbog.

Første gang jeg skrev om sorg var det med lille bitte skrift på ternet papir. Det var som om de små felter gjorde det trygt for mig at skrive om det smertelige.

For nylig vendte jeg hjem til de linierede sider for en stund.

Når jeg leder efter ideer er det altid på blanke sider.

Jeg kan snakke om notesbøger hele dagen.

Et brev til din notesbog

Jeg elsker at åbne en ny notesbog. Første side springer jeg næsten altid over – måske en vane fra at læse bøger. Men så er det også vigtigt at ærbødigheden forsvinder. For siderne skal fyldes. Hvis bogen er for pæn eller siderne har et pænt layout så er det ikke sikkert at min hånd glider lige så let over papiret.

Tror det er derfor jeg er så glad for Moleskine. De er stadig stilfulde men det nussede karton omslag og de lidt tonede blanke sider falder godt i hak  med mine daglige skriblerier.

Jeg har snart udfyldt mit skrivehæfte og når jeg tager hul på det næste vil jeg prøve noget nyt. Jeg vil skrive et brev til min notesbog på de første tre sider hvor jeg deler det jeg håber at fylde den med.

Jeg vil starte cirka sådan her og så skrive tre sider.

Kære Skrivehæfte

Jeg glæder mig til fyldte sider, finurlige ord og nye fortællinger. Jeg ser især frem til at ….

Notesbog med over alt

Mine tasker bliver altid valgt udfra om der kan være en notesbog i den. Hvis jeg ikke kan have mit skrivehæfte med mig så føles det lidt som at have glemt halstørklædet på en kold vinterdag.

Jeg synes altid det var så romantisk med stempler i passet og klistermærker til kufferten da jeg var barn. Jeg har prøvet at indvi en kuffert til at blive lige så hærdet og slidt som den læderkuffert min far har fra min farfar men det er aldrig lykkes.

Så fik jeg taget et kig på mine notesbøger. De har været med mig omkring overalt. Og i dem har jeg selv stemplet indtryk og historier ned fra faktiske rejser men også fra alle de steder jeg har været i fantasien.

Det gode ved at have en notesbog med hver dag er at det bliver en vane at tage pen og papir frem.  På samme måde som kalenderen og mobilen bliver notesbogen det jeg rækker ud efter når der er ventetid eller pauser.

Nu skal jeg bare finde ud af om mit næste skrivehæfte skal være et Moleskine eller om jeg skal finde et helt nyt.

Hvad skriver du i ?

Hent skrivemærke